SAMARBEJDE

 

DLF- De faglige foreninger

Hvert fag, samt særlige stillingskategorier i folkeskolen, har deres egen faglig forening

De faglige foreninger er selvstændige foreninger, som har en samarbejdsaftale med Danmarks Lærerforening.

Repræsentanter for de faglige foreninger mødes to gange årligt med Danmarks Lærerforening, hvor vi udveksler, orienterer og debatterer spørgsmål som er relevante.

Repræsentant: Lykke Østrup Andersen, LS – Landsstyrelsen

 

Nordisk Samråd

Nordisk Samråd er et samarbejdsorgan for de faglige foreninger for faget billedkunst i de nordiske lande. Samrådet består af repræsentanter fra Island, Norge, Danmark, Sverige og Finland. Nordisk Samråds opgave er at holde sig orienteret om billedpædagogiske forhold i Norden samt at inspirere og stille forslag til nordiske tiltag.

Repræsentanter:   Susanne Skou Kristensen, LS og Lykke Østrup Andersen, LS

 

UVMs Faggruppe i billedkunst

Faggruppen har til opgave at rådgive og inspirere UVMs arbejde i forbindelse med faget billedkunst i folkeskolen i forhold til udviklingstendenser, udfordringer, videns- og kompetencebehov, anbefalinger til indhold på EMU.dk, evaluering af prøver i faget samt læringskonsulenternes vejlednings- og inspirationsindsats. I gruppen sidder der fire repræsentanter fra folkeskolen, en fra læreruddannelsen, en fra universitetet, UVMs læringskonsulent og en fuldmægtig fra UVM

Repræsentanter: Lykke Østrup Andersen, LS og Søren Lau Rasmussen, LS

 

Kompetencecentret for Børn, Unge og Billedkunst – KBUB

Danmarks Billedkunstlærere samarbejder med KBUB om udbredelsen af Billedkunstens Dag, hvor vi hvert år udgiver en plakat og et inspirationskatalog digitalt til samtlige skoler, billedskoler, kunstmuseer m.fl. . Vi arbejder på at Billedkunstens Dag bliver en fælles begivenhed i de nordiske lande.

Repræsentanter:  Lykke Østrup Andersen, LS og Susanne Skou Kristensen, LS

 

Praktisk/musiske faglige foreninger 

De praktiskmusiske faglige foreninger består af Musiklærerforeningen, Den faglige forening for Håndværk og Design, Foreningen for Madkundskab og Danmarks Billedkunstlærere. Vi samarbejder om fælles høringssvar, fælles forslag til UVM, fælles tiltag som fx konferencer og kurser eller hvad der måtte være relevant at væres fælles om med henblik på større gennemslagskraft.

Repræsentant: Lykke Østrup Andersen, LS