
Planterelief med Adam Fenton
Skab smukke afbildninger af dine stueplanter eller forevig en yndlingsblomst, når du sammen kunstner Adam Fenton skaber plante relieffer, der knytter sig til en personlig historie.
Workshoppen tager udgangspunkt i Adam Fentons værk My Name is Adam and I Live in Eden, som består af en serie af relieffer støbt i gips, der alle portrætterer planter fra venners eller kunstnerens eget hjem. Det var en serie der blev til, da kunstneren under COVID-19 ikke længere kunne komme ud med sine performance værker. Det nære og fordybende arbejde med materialerne har sidenhen været en integreret del af Fentons praksis, der kredser om det personlige rum.
Det personlige kommer blandt andet til udtryk i workshoppen, hvor deltagerne medbringer egne planter eller plantemotiver, som de indledningsvis fortæller historien om til de øvrige deltagere.
Til workshoppen vil deltagerne få udleveret en ramme med ler, hvori motivet opridses og udgraves for derefter at blive støbt i gips som et relief, der kan tages med hjem. Undervejs fortæller Fenton om sin praksis og viser eksempler på sine værker.
Tilmelding senest: 1. November / Max 12 personer
Skab smukke afbildninger af dine stueplanter eller forevig en yndlingsblomst sammen med kunstner Adam Fenton.