TUSCH-BALLADE I SKOLEN
Få sat skub i kreativiteten og fantasien med tusch-ballade. På denne workshop får du masser af inspiration til at kombinere det eksperimenterende og metodiske i en billedkunstfaglig kontekst.
Med flydende tusch og vand på akvarelpapir skaber vi de forunderligste værker, som både kan være abstrakte og med klare motiver. Med små tricks sætter vi gang i kreativiteten og arbejder med motiver på en sjov og legende måde. Tusch-ballade er ukontrollerbar til en start, og derfor bliver tilgangen til maleriet mere legende og fri. I motivarbejdet kombinerer vi mange forskellige materialer og metoder, lige fra akvarel og akrylmarkere til arbejde med stencils og akrylmaling.
Frist for tilmelding 18. februar 2025
Kursusholder: Christina Monrad fra Kreativenergi.dk
Kursusansvarlig: Bestyrelsesmedlem Lene Skovby 61685608
Medbring: Egen frokost.
- Vi skaber de forunderligste værker