ILD I BILLEDKUNSTFAGET 3

Ild i billedkunstfaget er et initiativ Danmarks Billedkunstlærere har sat i søen i 2023, hvor vi opfordrer billedkunstlærere ude på skolerne, på læreruddannelserne og i foreningens kredse til at sætte ild til en faglig samtale om billedkunstfaget.

Fagets nye status som prøvefag, har medført et stort behov blandt billedkunstlærere for både faglig opkvalificering, men også et behov for en fælles faglig refleksion og debat om faget, som vi ikke har set længe. Denne faglige debat vil Danmarks Billedkunstlærere gerne bidrage til.

Vi vil derfor i dette års fire numre af Billedpædagogisk Tidsskrift komme med mindre oplæg og spørgsmål til diskussion, som forhåbentlig vil give jer lyst til at diskutere, hvad billedkunstfaget kan og skal kunne nu og i fremtiden.

Dette indlæg er nummer tre ud af fire, hvor vi kigger nærmere på de erfaringer og overvejelser der er opstået i forbindelse med valgfagsprøven i billedkunst her i skoleåret 2022/23. Vores artikel bygger dels på samtaler med billedkunstlærere, som har været både eksaminator og censor, dels på input fra forskellige facebookgrupper med valgfaget og prøven som fokus samt egne erfaringer som beskikket censor. Indlægget her er på ingen måde fyldestgørende, men udvalgte nedslag.

 

Det er første år, hvor vi har haft elever op til prøven i stor skala. Til vinterprøven 2023 var der tilmeldt 1.014 elever i billedkunst. Til sommerprøven 2023 var der tilmeldt 12.550 elever til billedkunstprøven. Det samlede antal tilmeldte i de praktisk/musiske fag var 55.000 elever. Det viser et overvejende flertal af skoler som vælger at eleverne går op til prøven om sommeren. Vi ved endnu ikke hvordan karaktergennemsnittet er.

 

Valgfagsprøven i de praktiskmusiske fag er elevernes første prøve. Det betyder, at det ikke længere er deres faste lærere på årgangen, der introducerer dem til at gå til prøve. Det bliver nu lærerne i de praktiskmusiske fag. For de fleste billedkunstlærere er det noget helt nyt at føre til prøve. I år har det været den enkelte lærer i de praktiskmusiske fag, der har stået med, det hele selv. En udfordring har været, at ledelsen, lærerne og forældrene ude på flere skoler, ikke har været bevidste om at prøveforløbet allerede er i gang fra april måned. Det har betydet elevfravær midt i prøveforløbet. Vi er derfor nødt til at have en dialog med elevernes faste lærer i udskolingen, om hvordan en god introduktion til det at gå til prøve kunne forløbe.  Hvordan får vi klædt ledelse, kolleger, forældre og elever på til de praktiskmusiske prøver i 8.klasse? En ide kunne være, at en eller alle valgfagslærerne på 8. årgang deltager i et årgangsforældremøde og fortæller om prøverne.

 

Logbogen

Der har været megen usikkerhed omkring hvor meget logbogen skal fylde i undervisningen. Det er vigtigt at understrege, at eleverne ikke skal til prøve i logbog. Logbogen skal ses som en hjælp, så eleverne kan huske, hvad de har arbejdet med igennem to års undervisning. Logbogen kan bruges til at øve sig i at reflektere og begrunde sine valg undervejs i deres billedprocesser. Det er relevant i forhold til at eleven skal kunne indgå i en reflekterende samtale i forbindelse med deres årsudstilling og billedprojekt til prøven. Men logbogen må ikke blive en hæmsko, hvor det bliver et uoverstigeligt arbejde for eleverne og læreren.

Hvor meget tid skal der afsættes til elevernes refleksion over egne billedprojekter? Et bud kunne være, at man efter hvert forløb bruger en times tid på fælles refleksion, fagbegreber defineret af læreren og elevens egen refleksion ud fra hvad, hvorfor og hvordan.

Skal logbogen være en del af udstillingen? Det er ikke et krav, men er der relevante procesfotos fra logbogen, som giver mening at tage med, så ja. Vel at mærke procesfotos printet i minimum A5.  Men alt det, som eleven har skrevet i sin logbog, er egne noter og skal ikke med på årsudstillingen.

 

Et fagsprog i billedkunst

Vi er nødt til som billedkunstlærere at få fagets fagsprog mere integreret i undervisningen, ikke som en bevidstløs gennemgang, men i tæt relation til det tema og de udtryksformer man arbejder med i undervisningen.

Hvordan arbejdes der med at udvikle elevernes fagsprog i billedkunst i hele skoleforløbet på din skole?

 

Den mundtlige del af prøven er en reflekteret samtale

Når den mundtlige del af prøven DEL C skal være en reflekteret samtale om deres billedprojekt, er det meningen, at eleverne skal kunne fortælle om deres billedproces frit fra leveren med afsæt i fotos, skitser, eksperimenter og det færdige billedprojekt. Elevernes procesfotos skal meget gerne fungere som deres stikord til at kunne fortælle og samtale frit med censor og eksaminator. Eleverne skal ikke have et helt manuskript med ind til prøven. Hvordan skaber man en reflekteret samtale uden at den får karakter af en overhøring i fx fagudtryk.

Nogle censorer har oplevet at brug af PP har været en hæmsko for en reflekteret samtale.

Hvilke ulemper/fordele er der ved at lade eleverne fremlægge ved hjælp af en PP?

 

Eksamination

Som udgangspunkt er det læreren der står for eksaminationen til prøven og censor kan stille spørgsmål. Men nogle steder har censor stillet de fleste spørgsmål, hvilket eleverne oplevede som en undersøgende og nysgerrig tilgang, fordi ”censor jo bare ville forstå deres projekt”. Hvorimod når det var læreren, kunne det opleves som overhøring. Det er blot en interessant observation. For flere billedkunstlærere har det været en udfordring at finde på relevante spørgsmål de kunne stille til prøven. Her har der været god hjælp at hente i de relevante facebookgrupper. Med tiden og øvelsen bliver det en integreret del af billedkunstDNA i valgfaget.

En censor fortalte mig om et spørgsmål, hun stillede til eleverne i forbindelse med deres årsudstilling, og som gav anledning til en rigtig god samtale. Spørgsmålet var ”Hvis skolens brandalarm gik i gang lige nu, og du kun kunne nå at tage et billede med fra din årsudstilling, hvilket skulle det så være?”

 

Bedømmelsen

De fleste steder har man haft en fælles forståelse af, at det var elevernes første prøve og at prøven skulle være en god oplevelse for eleverne. Vi kommer nok ikke uden om, at vi som lærer er forskellige med et forskelligt børnesyn og opfattelse af, hvordan man gå til opgaven som censor og bedømmer til en prøve. Nogen har derfor også været ude for, at der har været stor uenighed mellem censor og eksaminator om, hvordan noget blev vægtet mere end noget andet i bedømmelsen og man måske glemte, at bedømmelsen er en helhedsvurdering.

Men ligegyldigt hvad, så er det vigtigt at have for øje, at det er børn i 8.klasse, vi har med at gøre. Det handler om, at vi får dem til at shine til en prøve. Eller hvad tænker du?

 

Årsudstillingen

Elevernes årsudstilling til prøven, kræver en del af den enkelte lærer. Der er udfordringer ved at organiserer årsudstillingen og ikke mindst at gemme alle elevernes projekter i to år.

Ligeledes er der elever som mister værker undervejs og nye elever kommer til og har ikke deres ting med fra den gamle skole. Eller de har slet ikke haft faget. Derudover kan lærerskift midt i det hele og med manglende overlevering være problematisk.

Der er ingen andre fag i folkeskolen, hvor man direkte bliver vurderet ud fra, hvad man har lavet de sidste to år. Det svarer til, at man i dansk havde gemt alle sine danskopgaver og skulle præsentere dem til prøven, foruden at fremlægge sit eksamensprojekt. På læreruddannelsen er årsudstillingen afskaffet for længst.

Er årsudstillingen overkill?

 

På den anden side bliver det også fremhævet, at årsudstillingen giver eleverne mulighed for at fremvise deres udvikling i løbet af de to år. Ved prøven har de kun 10 lektioner til et projekt, men på årsudstillingen kan det ses, at eleverne har arbejdet i dybden og brugt mere tid på deres æstetiske udtryk. Det giver eleverne mulighed for både at præsentere og reflektere over hvad de har lært og de praktiske færdigheder fremgår tydeligere.

Bør prøven alene bestå af en præsentation og en reflekteret samtale om elevens billedkunstprojekt, som de har haf ti lektioner til?

Fordele og ulemper – hvad vægter.

 

Ovennævnte er kun et udpluk, men alligevel nogle nedslag, som er værd at overveje og forholde sig til. Vi kommer ikke uden om, at det kræver sin billedkunstlærere at være blandt de første der fører til prøve.

 

Landsformand

Lykke Østrup Andersen