ILD I BILLEDKUNSTFAGET 2

 

Ild i billedkunstfaget er et initiativ Danmarks Billedkunstlærere sætter i søen i 2023, hvor vi opfordrer billedkunstlærere ude på skolerne, på læreruddannelserne og i foreningens kredse til at sætte ild til en faglig samtale om billedkunstfaget.

 

Fagets nye status som prøvefag, har medført et stort behov blandt billedkunstlærere for både faglig opkvalificering, men også et ønske om en fælles faglig refleksion og debat om faget, som vi ikke har set længe. Denne faglige debat vil Danmarks Billedkunstlærere gerne bidrage til.
Vi vil derfor i dette års fire numre af Billedpædagogisk Tidsskrift komme med mindre oplæg og spørgsmål til diskussion, som forhåbentlig vil give jer lyst til at diskutere, hvad billedkunstfaget kan og skal kunne nu og i fremtiden. Dette indlæg er nummer to ud af fire, hvor vi kigger nærmere på udvalgte begreber i fagets formål.

 

I fagets formål tales der om at ”Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kommunikative og innovative processer.” At iagttage, reflektere og bruge billedsproget kommunikativt er umiddelbart til at forstå, men hvordan arbejdes der med innovative processer og hvad betyder det, at noget er til glæde for andre i en billedkunstfaglig sammenhæng?

 

I fagets formål er der fokus på elevernes ”kreative udvikling og æstetiske dannelse”. For at forstå, hvordan der tænkes om disse to begreber, som kan være mangetydige, er det nødvendigt med en nøje gennemlæsning af undervisningsvejledningen.  I undervisningsvejledningen tolkes æstetikbegrebet som oplevelse og sansning og ikke som fx smagsdommen om det smukke og skønne.

 

Hvordan lærer vi eleverne om forskellen, så vi måske kommer ud over, om de blot synes noget er pænt eller grimt?

Hvad skal der til for at eleverne tør slippe ideen om, at det skal ligne og det skal være pænt?

Hvordan undgår vi som billedkunstlærere selv at falde i smagsdommergryden?

Hvilke vurderingskriterier kan bringes i spil, frem for elevernes grimt eller pænt?

 

For at kunne støtte elevens ”kreative udvikling” er vi nødt til at vide noget om, hvordan man kan skabe et kreativt læringsmiljø og hvordan vi kan tilrettelægge opgaver, så de fremmer kreativitetsdannelse. Det har kreativitetsforsker Lene Tanggaard nogle bud på. Hun har fire principper for et kreativt læringsmiljø, som er værd at tage med i sin refleksion over egen undervisningspraksis.

 

Første princip: at arbejde undersøgende, det trænes, hvis opgaverne strækker sig over længere tid og tager centrale temaer op.

 

Andet princip: opfindsomhed, som trænes, hvis læreren lægger lige så stor vægt på proces som produkt, og der er en reel anerkendelse af, at fejl værdsættes i processen.

 

Det tredje princip: evnen til selvvurdering​, som trænes ved hjælp af feedback med klare veldefinerede kriterier. Tanggaard pointerer, at kreativitet ikke trives i den blå luft​.

 

Det fjerde princip: er fokus på elevernes evne til at bruge forbilleder​, som iflg. Tanggaard trænes, hvis undervisningen foregår på en måde, så eleven forbinder fremstilling, altså produktion med iagttagelse og refleksion. Derudover fremhæver hun, at kreativitet opstår, når vi trænes i at se sammenhænge ​(Tanggaard, 2015)

 

Hvordan arbejder du med at skabe et kreativt læringsmiljø?
Hvilke af ovenstående principper er i spil i din undervisning?
Hvornår slipper du elevernes egen kreativitet løs?
Hvis alle laver den samme pandabjørn, hvordan kan elevernes kreativitet så komme i spil?

 

Med dette oplæg, nummer to i rækken, håber Danmarks Billedkunstlærere at sætte ild til samtalen ude på skolerne, på læreruddannelsen i billedkunst og ude i kredsene i foreningen.

 

Kilde:   Tanggaard, L.(2015) Forelæsning om Kreative læringsmiljøer.

 

v/ Landsformand  Lykke Østrup Andersen